Det siger loven
Gulvene skal vedligeholdes og så vidt muligt være i samme niveau og uden buler og huller. Eventuelle niveauforskelle og huller skal være tydeligt markeret
Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres
Gulvbelægningen skal have en passende hårdhed og skridsikkerhed, så der er et godt fodfæste
Overfladerne på gulve skal kunne rengøres effektivt og på en forsvarlig måde
Gulvbelægningen bør give så lille køremodstand som muligt, når man trækker og skubber tekniske hjælpemidler
Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, fx varer, emballage og hjælpemidler
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning - www.retsinformation.dk
Godt at vide
Sørg for, at gulvene ikke bliver glatte, tør fx op, hvis der er spildt noget på gulvene
Hold orden, så der fx ikke står kasser og fylder på de steder, hvor kunder og personale skal kunne komme omkring
Hvis arbejdet er stillestående, så brug de muligheder, der er for variation, til at udføre andre opgaver indimellem, hvor man bevæger sig mere
Brug fodtøj, som sidder godt på foden, og som passer til arbejdet og gulvbelægningen, fx fodtøj med lave hæle og blød sål
Hvis butikkens gulve er hårde, kan det være en løsning at bruge aflastningsmåtter ved de faste arbejdspladser for at aflaste fødder og ben
Placer inventar, salgsdisplays o. lign., så der er mulighed for at færdes uhindret omkring i butikken, fx i forbindelse med transport af varer på rulleborde, palleløfter m.m.
I forbindelse med ny- og ombygning bør det overvejes at vælge en gulvbelægning med god slidstyrke, som ikke er glat, og som har en hårdhed, der tager hensyn til, om arbejdet er stående og gående, og at der eventuelt skal kunne køres med kundevogne, rulleborde o. lign.
Inddrag også hensynet til lyd- og lysforhold og imødegåelse af generende statisk elektricitet, når der vælges gulvbelægning
Læs mere om emnet
Fra Arbejdstilsynet
AT-vejledning om arbejdsstedets indretning - www.retsinformation.dk