Under og efter et røveri

I situationer, hvor du bliver truet til at udlevere penge fra et baglokale og evt. låst inde eller bagbundet, gælder det stadig om at gøre, som røveren siger og forholde sig roligt. Det sker heldigvis meget sjældent.

Under et røveri

De fleste røverier sker uden brug af våben. En røver kan være under stærkt psykisk pres og kan derfor handle irrationelt. Derfor gælder det om at få givet røveren det, han eller hun vil have, og få vedkommende ud af butikken så hurtigt som muligt.

  • Bevar roen – så vidt det er muligt
  • Råb ikke op og gør ikke modstand
  • Gør præcis, hvad røveren siger
  • Iagttag røveren – bl.a. udseende, særlige kendetegn, flugtmåde og flugtrute
  • Aktiver evt. en overfaldsalarm, hvis det kan ske uden at bringe nogen i fare.

I situationer, hvor du bliver truet til at udlevere penge fra et baglokale og evt. låst inde eller bagbundet, gælder det stadig om at gøre, som røveren siger og forholde sig roligt. Det sker heldigvis meget sjældent.

Efter et røveri

Røveren vil for enhver pris ikke identificeres eller stoppes, og derfor skal I ikke forsøge at afspærre hans flugtvej, forhindre ham på anden måde eller løbe efter ham. Jeres procedure efter et røveri kan fx have følgende elementer:

  • Aktiver alarmen og/eller alarmer politiet. Lad alting ligge, som det er – I skal ikke rydde op eller røre noget, som har forbindelse til røveriet, før politiet har været der
  • Giv psykisk og evt. psykisk førstehjælp
  • De kunder, som er i butikken, skal ikke “betjenes”. En butik lukker med det samme, når der har været et røveri. Lås butikken af og luk kun politi eller ambulancefolk ind. Sørg for, at én person tager imod dem
  • Kontakt din chef, hvis denne ikke er til stede
  • Hvis der er vidner til røveriet, skal I bede dem blive til politiet er kommet, eller få deres navn og telefonnummer
  • Sørg for at sikre evt. optagelser fra tv-overvågning
  • Udfyld en signalementsblanket uden at diskutere røverens signalement med andre. Du kan hente blanketten her.

Få hjælp hos Offerrådgivningen

Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Offerrådgivningen har lokale afdelinger i hele landet.

Hvis I har oplevet vold, røveri eller en anden voldsom hændelse i butikken, kan I kontakte Offerrådgivningen og få råd og hjælp. I kan få hjælp i Offerrådgivningen både som medarbejder og som leder. Rådgivningen er gratis.

Du kan kontakte Offerrådgivningen både på telefon og mail. Når du ringer, får du en rådgiver i telefonen. Her kan du fortælle, hvad der er sket. Offerrådgiveren vil forsøge at vejlede og rådgive dig, og måske vigtigst af alt: lytte og give sig tid til en samtale.

Alle rådgivere har tavshedspligt, og du kan være anonym. Du kan tale med rådgiveren i telefonen, og I kan aftale et møde. Du vil sammen med din offerrådgiver finde frem til den hjælp, der er bedst for dig.

Meld jer til Crimestat

Det kan være en god ide, at jeres butik melder sig ind i Crimestat.

Crimestat er en database med beskrivelser af butikstyverier, indbrud og røverier. Databasen er lanceret i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og detailbranchen.

Tanken er, at en butik indrapporterer alle oplysninger om fx et røveri, så snart det er begået. Derefter kan andre butikker se oplysningerne i anonymiseret form. De informationer, der rapporteres ind i Crimestat, skal skabe et overblik over den øjeblikkelige situation og dermed være et værktøj til at styrke forebyggelsen af bl.a. røverier.

Crimestat har ca. 7.700 butikker som en del af sit system og indgår i et godt samarbejde med politiet om forebyggelse af kriminalitet mod detailhandlen.

  • Se mere og meld butikken ind på Crimestat.dk (åbner i nyt vindue)

 



Senest revideret den 04. juli 2023