
Alle forretninger oplever, at nogle kunder stjæler varer. Hvis det sker uden vold eller trusler om vold, er det butikstyveri. Hvis kunden truer eller bruger vold, er det et røveri. Her kan du få mere viden om butikstyveri og læse, hvad du kan gøre som medarbejder, som leder eller som medlem af arbejdsmiljøgruppen.

Et simpelt butikstyveri kan udvikle sig til et røveri, hvis situationen udvikler sig, og butikstyven bliver truende eller aggressiv. I skal have styr på, hvem der må tilbageholde en butikstyv - og hvornår.
BFA Handel har udarbejdet hæftet Butikstyveri – branchevejledning til arbejdsgiver, ledelse og arbejdsmiljøorganisationen. Den beskriver bl.a., hvordan I kan forebygge tyverier i butikken.
Mistænkelig adfærd er et vigtigt signal om, at der måske er noget i gære – men hvad er mistænkelig adfærd, og hvordan kan du være opmærksom?
Sæt forebyggelsen i system, skab klare retningslinjer og inddrag medarbejderne aktivt i at udvikle opmærksomhed og viden omkring forebyggelse af tyverier.
Et vigtigt værktøj er at få udarbejdet retningslinjer for, hvordan I vil håndtere et butikstyveri og instruere personalet, så alle ved, hvad de skal gøre i situationen.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev - indtast din e-mail her: