Flere typer af stress

Stress er ikke det samme som at have travlt. Stress er en tilstand med ubalance mellem krav og ressourcer over en længere periode. Det er en følelsesmæssig og fysisk reaktion – ikke en sygdom.

Eksempel: Når det hele hober sig op...

Kasper er teamleder, og allerede i bilen på vej til arbejde får han morgenens første opkald fra en medarbejder, der melder om barns første sygedag. Kasper skal finde en, der kan tage vagten.

Mobilen ringer igen, og han må prioritere at sige ja til et aftenmøde, selvom der er håndboldtræning – det er han noget ærgerlig over. Kasper får endnu et opkald fra en chauffør, der ikke kan komme til at læsse varer af, da der ikke er nogen til at lukke ham ind.

Kasper kan mærke, at dette også bliver en dag, hvor alle trækker i ham og opgaverne hober sig op. Hvis dette står på over en længere periode, kan der opstå arbejdsbetinget stress.

Hvad er stress?

Stress er ikke det samme som at have travlt. Stress er en tilstand med ubalance mellem krav og ressourcer over en længere periode. Det er en følelsesmæssig og fysisk reaktion – ikke en sygdom.

Stressreaktionen er naturlig og en form for alarmberedskab, så vi kan takle en ydre belastning og yde vores bedste.

Stress rammer individuelt – men skal forebygges og håndteres i fællesskab. Har arbejdspladsen et velfungerende psykisk arbejdsmiljø, kan det være med til forebygge stress.

Flere typer af stress

  • Kortvarig stress er normalt og gavnligt: Kortvarig, akut stress oplever vi i pressede situationer – vores krop går i alarmberedskab for at skærpe sanserne og gøre os i stand til at handle. Løser vi situationen, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den, falder alarmberedskabet igen. Kroppen slapper igen af. Akut, kortvarig stress er altså et livsvilkår – en gang imellem.
  • Langvarig stress er skadeligt: Vedvarende, langvarig stress opstår, når stressende situationer og begivenheder ikke bliver løst og forsvinder. Kroppen bliver forhindret i at slappe af i uger, måneder og år. Langvarig stresstilstand kan føre til alvorlig sygdom eller forværring af sygdom.
    Konstant stress i mere end en måned er at betragte som et faresignal. Efter tre måneder er det kronisk stress, der øger risikoen for en række sygdomme.
  • Arbejdsbetinget stress opstår typisk, når man står overfor krav, pres, eller belastninger i arbejdet, som overstiger den enkeltes muligheder, evner og ressourcer til at håndtere disse. Egne forventninger til, om man kan håndtere situationen, har også indflydelse på udvikling af arbejdsbetinget stress.

Senest revideret den 26. februar 2024