Konflikttrappen - og hvordan man trapper konflikter ned

En konflikt vil ofte optrappe og blive værre, hvis ingen tager initiativ og gør noget aktivt for at nedtrappe den. Jo mere, vi ved om konflikter og deres opståen og mulighed for nedtrapning, jo bedre mulighed har vi for at håndtere konflikten.

Brug konflikttrappen til at forstå, hvordan konflikter optrapper, og hvad der sker i situationen:

 


Trin 1: Uenighed (Sagen):
Det starter med en uenighed. Parterne har det ok med at være uenige, og synes det er interessant at diskutere. Diskuterer parterne sagen uden at blive følelsesmæssigt involverede, opstår der ikke konflikt.

  • Løsninger: Parterne kan selv løse uenigheden ved at være nysgerrige overfor hinandens synspunkter og bevægegrunde, og ikke bliver personlige. Men grænsen mellem dette og næste trin er hårfin, hvor fokus skifter fra sagen til personen. 

Trin 2: Bebrejdelse (Personificering): Fokus skifter – man går efter manden, ikke efter bolden. Parterne bliver personlige og skyder skylden på hinanden. Officielt taler man stadig om sagen, men den bliver nu et påskud for at beskæftige sig med modpartens dårlige egenskaber. Parterne forsvarer sig selv og bebrejder den anden. Ingen af dem føler, at den anden lytter eller forstår.

  • Løsninger: Lederen kan  hjælpe med at nedtrappe konflikten ved at gribe ind som neutral mægler.

Trin 3: Flere problemer inddrages: Parterne inddrager flere problemer i diskussionen. Tidligere uenigheder eller konflikter bliver brugt generaliserende om den anden. Parterne er reelt ikke længere interesserede i at forstå hinanden. De er optagede af svagheder i modpartens argumentation og evt. at dække over sine egne.

  • Løsninger: Parterne skal have støtte fra lederen eller fra fx kolleger eller tillidsvalgte til at nedtrappe konflikten.  

Trin 4: Samtale opgives: Partnerne opgiver at tale sammen. Indstillingen er, at det alligevel ikke nytter, og at den anden ikke er til at holde ud at snakke med eller være i nærheden af.

  • Løsninger: Det er absolut sidste chance for at søge at løse konflikten uden, at relationerne mellem de involverede lider skade. Et godt samarbejde bliver svært at genetablere. En neutral person, som har lært konflikthåndtering, kan mægle i konflikten.

Trin 5: Fjendebilleder: Begge parter danner fjendebilleder af modparten. Men konflikten forsvinder ikke, fordi parterne ikke længere taler sammen. Tværtimod. De får behov for at dele konflikten med andre og blive bekræftet i hver deres oplevelser af situationen. De skaber alliancepartnere og flere koalitioner. Beskrivelserne af hidtidige forløb begynder at afvige stærkt fra hinanden. Fjendebillederne kan blive så stærke, at én forløber sig. Den, som mister selvbeherskelsen, risikerer at blive syndebuk. Der er altså risiko for, at konflikten udarter sig til egentlig mobning.

  • Løsninger: Der kan her være behov for en neutral person, som har lært konflikthåndtering, til at mægle i konflikten.

Trin 6: Åben fjendtlighed: Konflikten er blevet rigtig ubehagelig. Parterne mister medfølelse og behandler hinanden uacceptabelt, fx ved trusler eller sårende og nedgørende bemærkninger.  Målet er at skade den anden. Også her er der risiko for, at konflikten udarter sig til egentlig mobning.

  • Løsninger: Ofte kræver det inddragelse af uvildige konfliktmæglere til at løse konflikten.

Trin 7: Adskillelse (Polarisering): Parterne kan ikke længere tåle at være i nærheden af hinanden. I de fleste tilfælde bliver én sygemeldt, fyret eller finder et nyt arbejde. Andre gange omplacerer arbejdspladsen begge parter.

Sproget: Sådan taler man en konflikt op eller ned

Når man optrapper en konflikt, vil man:

  • Gå efter at få ret
  • Placere skyld
  • Tale i ’du-form’
  • Fokusere på andres fejl og mangler
  • Fokusere på det, der er sket tidligere
  • Generalisere (”altid” og ”aldrig”)
  • Råbe og afbryde
  • Bruge afvisende kropssprog: Se bort, se på uret, lægge armene over kors, pege anklagende…

Hvis man vil nedtrappe en konflikt, skal man:

  • Tage ansvar
  • Fokusere på fremtidige muligheder
  • Tale i ’jeg-form’
  • Spørge ind til den andens synspunkt
  • Anmode eller ønske – ikke kræve eller forlange
  • Være konkret (give enkeltstående eksempler)
  • Tale roligt og lytte til ende
  • Bruge i imødekommende kropssprog: Se på den anden, nikke anerkendende
     


Senest revideret den 4. juli 2023