Den hurtige metode
Er I en mindre arbejdsplads, der vil tage hul på at arbejde med omgangstonen, kan et personalemøde være et godt sted at starte. Mødet skal hjælpe jer til at få sat ord på jeres oplevelser og tanker. Til slut kan I sammen vurdere, om der er behov for at sætte tiltag i gang.
- Se filmen om god omgangstone sammen.
- Snak om filmen: Hvordan er det hér hos os?
- Hvad kan vi gøre for at vi få en bedre omgangstone i butikken?
En indsats med afsæt i en APV
I kan gennemføre en arbejdspladsvurdering, APV, med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, for at undersøge de faktorer som kan påvirke omgangstonen i butikken.
Der er flere måder at gennemføre en APV:
- Dialogmetoden, hvor I på et personalemøde afdækker problemerne og diskuterer årsager og løsninger i fællesskab.
- Spørgeskemametoden, hvor I indsamler medarbejdernes holdninger og oplevelser på skrift, og derefter finder årsager og løsninger enten i arbejdsmiljøgruppen eller på et personalemøde.