Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme til at stå over for en røver og ved, hvordan du skal takle dette, så øger du din sikkerhed og styrker dig psykisk.

Du og dine kolleger kan også være til stor hjælp i dagligdagen, når det gælder forebyggelse af røveri.

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver har instrueret dig grundigt i, hvordan du kan være med til at forebygge røveri gennem sikkerhedsrutine og hvordan jeres sikkerhedssystemer virker, fx tv­-overvågning og overfaldsalarmer. Du skal også vide, hvordan du håndterer et røveri, hvis det værste skulle ske, og hvad du gør efter et røveri.

Hvis du er ude for et røveri, skal du ikke spille helt og ikke gøre modstand. Gør som røveren siger – altid! Røveren vil flygte, når han har fået det, han vil have eller kan få – dernæst kan du tilkalde hjælp.

En røver er ofte anspændt og kan nemt gøre noget uforudset – selv ved den mindste hindring for at få det, han vil have. Det kan provokere røveren, hvis du trækker tiden ud, gør en hurtig bevægelse eller bevæger dig væk fra området. Røveren kan tro, at du overvejer at flygte eller trykke på en eventuel overfalds­ eller alarmknap, og kan derfor gå i panik.

Røveren vil for enhver pris ikke identificeres eller stoppes. Så forsøg ikke at afspærre hans flugtvej eller løbe efter ham – det kan skabe farlige situationer.

Umiddelbart efter røveriet skal du og dine kolleger sikre, at politiet bliver tilkaldt. Der er måske også kunder og kolleger, som har oplevet en voldsom situation, og som kan have brug for hjælp.

Læs mere under punktet "Under og efter et røveri".

Har I været udsat for et røveri i butikken, kan der komme nogle psykiske eftervirkninger hos dig og dine kolleger, og det er helt normalt. Reaktionerne kan være meget forskellige fra person til person. Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert.

• Tal med din leder, kolleger eller familie, om det du har oplevet.

• Fasthold dine rutiner i dagligdagen: stå op om morgenen, gå til dine normale fritidsaktiviteter og gå på arbejde, så snart du kan (helst dagen efter).

• Sørg for at få din søvn og noget at spise.

• Dyrk motion for at komme af med stresshormonerne.

• Gør ting du godt kan lide.

• Undgå alkohol og andre stimulanser.

Hvad kan du gøre for at hjælpe en kollega, familiemedlem eller ven, som har oplevet et røveri:

• Vis omsorg, nærhed og respekt.

• Lad personen tale ud om hændelsen – lyt uden at afbryde og accepter gentagelser.

• Undgå at analysere eller forklare hændelsen – tal heller ikke om, hvordan de andre har det.

• Anerkend, hvad der er sket – slå ikke hændelsen hen.

• Hjælp med praktiske ting som fx at køre personen hjem, få arrangeret at børnene hentes og lad aldrig den kriseramte være alene - sørg for, at der er nogen hjemme hos personen.

Hvis du har været ude for en voldsom oplevelse i forbindelse med et røveri, kan du have brug for krisehjælp. Tal med din chef eller kontakt din læge.

Du kan også ringe eller skrive til Offerrådgivningen og få vejledning og hjælp. Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Offerrådgivningen har lokale afdelinger i hele landet.

Når du ringer, får du en rådgiver i telefonen. Her kan du fortælle, hvad der er sket. Offerrådgiveren vil forsøge at vejlede og rådgive dig, og måske vigtigst af alt: lytte og give sig tid til en samtale.

Alle rådgivere har tavshedspligt, og du kan være anonym. Du kan tale med rådgiveren i telefonen, og I kan aftale et møde. Du vil sammen med din offerrådgiver finde frem til den hjælp, der er bedst for dig.

Læs mere om Offerrådgiveren på:

Som leder har du to flere vigtige opgaver i forbindelse med røveri i butikken:

• Forebyggelse af røverier bl.a. gennem risikovurdering af butikken og gode sikkerhedsrutiner og procedurer for, hvordan medarbejderne fx håndterer penge, åbner og lukker butikken mv.

• Håndtering og opfølgning, hvis der sker et røveri. Det omfatter bl.a. psykisk førstehjælp, dokumentation, anmeldelse og først og fremmest menneskelig omsorg og samtaler med den eller de medarbejdere, som har været involveret.

BFA Handel har udarbejdet en branchevejledning om Røveri i dagligvarebutikker, som i detaljer beskriver, hvordan I skal forebygge røverier. Vejledningen beskriver, hvordan I kan udarbejde en risikoprofil og se på bl.a. forholdene uden for butikken, ved ind- og udgange, inde i butikken samt jeres håndtering af penge.

Vejledningen er specielt rettet mod dagligvarebutikker, men den er også velegnet som inspiration for ledere og arbejdsmiljøgrupper i andre typer af butikker. De fleste problemstillinger og gode råd er de samme for hele detailbranchen.

Gode sikkerhedsrutiner, som bliver fulgt, er med til at forebygge røverier. Det gælder både i forbindelse med selve pengehåndteringen, men også i det almindelige arbejde i butikken. Det gælder om at finde de sikkerhedsrutiner, der understøtter jeres øvrige forebyggelse, fx nytter det ikke noget at sætte låse på dørene, hvis I ikke husker at låse dem og lukker uvedkommende ind.

Forebyggelse af røverier er en opgave, du som leder bør gennemføre i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen. Læs mere under fanen Til arbejdsmiljøgruppen.

Der er krav om, at arbejdsgiveren træffer de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende psykisk førstehjælp. For at mindske eftervirkningerne for dem, der har været udsat for et røveri, er det vigtigt at have et beredskab for, hvad I gør.

Reaktionen på et røveri er forskellig fra person til person. Nogle reagerer ved at græde, råbe, fare hvileløst omkring eller ”blot” stirre ud i luften. Nogle får skyldfølelser, andre bliver vrede og andre igen forsøger at fortrænge oplevelsen og følelserne. Reaktionen kan også være fysisk, fx ved søvnløshed, manglende koncentrationsevne og hjertebanken.

Det er også forskelligt fra person til person, hvornår en evt. reaktion viser sig. Der kan gå dage eller måske flere uger.

Den vigtigste måde at undgå eller mindske generne ved et røveri er, at der er nogen, som kan lytte og give støtte og omsorg til dem, det er gået ud over. Det kan være dig som leder, eller det kan være familie, kolleger, venner eller måske en psykolog. Den, der har oplevet et røveri (både personale og kunder), har ofte behov for at fortælle om oplevelsen, og det kan være med til at fjerne den oplevede angst.

Et opfølgende møde i butikken, hvor alle mødes og får information om, hvad der er sket, er med til at mindske rygtedannelse og utrygheden. Derudover giver det også mulighed for at få talt om, hvad der er sket, hvordan de forskellige har oplevet det, og hvordan de har det.

Nogle butikker og butikskæder har aftaler med psykologer om bistand efter et røveri, og visse forsikringsaftaler indeholder dækning af udgifter til professionel bistand, men arbejdsgiveren har ikke pligt til at stille psykologbistand til rådighed.

Det er dog ikke alle, der har behov for professionel bistand, lige som man ikke kan tvinge folk i et forløb. Men det er vigtigt at være opmærksom på sit personale/sine kolleger og spørge ind til, hvordan de har det, og om der er noget, de ønsker.

Husk også, at reaktioner kan komme efter et stykke tid, og det også her skal være muligt at få den nødvendige hjælp.

Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Offerrådgivningen har lokale afdelinger i hele landet.

Offerrådgivningen kan vejlede dig om, hvordan du som leder bedst kan støtte og hjælpe en medarbejder, som har været ude for et røveri eller en anden voldsom hændelse. Rådgivningen er gratis.

Læs mere om Offerrådgivningen på:

BFA Handel har udarbejdet en branchevejledning "Røveri i dagligvarebutikker", som i detaljer gennemgår, hvordan I kan forebygge og håndtere røverier. Vejledningen indeholder tjeklister, forslag til fremgangsmåder, skemaer og meget mere, som I kan bruge i arbejdet.

Vejledningen er specielt rettet mod dagligvarebutikker, men den er også velegnet som inspiration for ledere og arbejdsmiljøgrupper i andre typer af butikker. De fleste problemstillinger og gode råd er de samme for hele detailbranchen.

Læs mere i:

Hvis I er en enkeltstående butik, skal I selv udarbejde risikovurdering og procedurer for forebyggelse og håndtering af røverier. I kædebutikker eller samarbejdende dagligvarebutikker er opgaverne vedr. sikring og forebyggelse af røveri ofte samlet hos en intern sikkerhedsafdeling.

Hvis der er foretaget en risikovurdering af butikken centralt fra, skal I ikke gentage den i enkelte butik. Men I skal selvfølgelig kende til indholdet af risikovurderingen i den enkelte butik, så I kan udføre arbejdet på den sikreste måde i hverdagen.

I skal prioritere de forskellige forebyggende tiltag dér, hvor de gør mest gavn. Brug en risikovurdering til at undersøge, om jeres indsats for at forebygge er i balance med risikoen for, at et røveri vil forekomme.

Gode sikkerhedsrutiner, som faktisk bliver fulgt, er med til at forebygge røverier. Det gælder både i forbindelse med selve pengehåndteringen, men også i det almindelige arbejde i butikken.

Det gælder om at finde de sikkerhedsrutiner, der understøtter jeres øvrige forebyggelse, fx nytter det ikke noget at sætte låse på dørene, hvis I ikke husker at låse dem og lukker uvedkommende ind.

• Gennemgå gerne jeres sikkerhedsrutiner mindst en gang om året.

• Har I de nødvendige og for jer rigtige sikkerhedsrutiner?

• Er der faste rutiner for, hvordan nye medarbejdere introduceres til jeres sikkerhedsrutiner?

• Gennemgå altid jeres sikkerhedsrutiner, hvis I har været udsat for røveri.