Faktaark om unges arbejdsmiljø

BFA Handels faktaark samler de vigtigste love, regler og gode råd om centrale emner i arbejdsmiljøet. Her finder du alle faktaark om unges arbejdsmiljø.

Fakta om unges arbejde – generelt

Unge, 13-15 årige eller 15 årige, som ikke har afsluttet 9. klasse, må kun have lettere erhvervsmæssigt arbejde. Unge, 15-17 årige, der har afsluttet 9. klasse, må gerne have erhvervsmæssigt arbejde.

Fakta om unges arbejde – arbejdstid, hviletid og alenearbejde

Arbejdstidens længde er afhængig af, om den unge er 13-15 år, om den unge er mellem 15 og 17 år og er omfattet af undervisningspligten, eller om den unge ikke længere er omfattet af undervisningspligten.

Fakta om unges arbejde - fysiske påvirkninger

Unge medarbejdere under 18 år må ikke udsættes for fysiske belastninger, der er skadelige for deres sundhed eller udvikling.

Fakta om unges arbejde – maskiner og tekniske hjælpemidler

Hvis den unge er under 15 år, eller ikke har afsluttet 9. klasse, må den unge ikke arbejde ved maskiner. Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor tempoet bestemmes af en maskine, og er til fare for sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den unge under 18 år får instruktion i brug af det tekniske hjælpemiddel eller maskinen, som vedkommende må betjene.

Fakta om unges arbejde – stoffer og materialer

Unge under 18 år må ikke arbejde med farlige kemikalier. Er produktet faremærket, må unge under 18 år ikke bruge det.

Fakta om unge undervisningspligtige i detailbranchen

Unge 13-14 årige eller ældre unge, som endnu ikke har afsluttet 9. klasse må kun beskæftiges med lettere former for arbejde og kun med de typer af arbejdsopgaver, som er beskrevet i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde.