Gode råd om ergonomi i dagligvarebutikken

Sådan undgår I unødige belastninger. BFA Handel har udviklet en stribe små film med konkrete eksempler på, hvordan I bruger kroppen bedst, når du arbejder i en dagligvarebutik. Begynd med det emne, som er vigtigste for jer.

Med enkle gode råd kan I planlægger og udfører arbejdet, så I undgår unødige belastninger. Materialet kan bruges som et samlet forløb, eller I kan anvende de korte film enkeltvis. Brug det fx i forbindelse med personalemøder, eller som supplement i forbindelse med oplæring og instruktion af ansatte.

Materialet består af:

  • En introduktionsfilm om, hvordan I kan anvende forløbet. I får gode råd om, hvordan I passer på jer selv, når I håndterer varer i butikken. Med fokus på løft, arbejdsstillinger, tekniske hjælpemidler, fødderne samt psykisk arbejdsmiljø og ergonomi.
  • Fem små film, der zoomer ind på hvert af de fem emner. Hver film varer 3-4 minutter.

Begynd med det vigtigste

I behøver ikke at se alle filmene på en gang. Start med den film, som er mest relevant for jer.

Se gerne filmene sammen - fx på et personalemøde. Brug filmene som afsæt for en snak om, hvordan I hjælper hinanden med at passe på kroppen i netop jeres butik. 

  • Kan vi genkende emnerne?
  • Kan vi gøre noget anderledes, så vi bliver mindre belastede?
  • Hvordan kommer vi i gang?
     

Intro: Sådan undgå I belastninger

Introduktion til de fem film om ergonomi i butikken. Få hurtigt overblik over, hvordan du bruger forløbet og få gode råd til, hvorfor det er vigtigt at have fokus på ergonomi i hverdagen.

Når I løfter og flytter varer

Sådan løfter I kasser og varer i dagligvarebutikken, så I ikke belaster kroppen unødvendigt: Vurdér vægten, inden du løfter, brug den rigtige løfteteknik, sørg for at have plads nok og undgå at vride i ryggen.

Gode råd om arbejdsstillinger

Brug kroppens stærke muskler, hold varerne tæt ind til kroppen og husk samtidig at have næse og fødder i samme retning. I passer på kroppen, når I bruger den rigtige teknik, når I løfter varer, trimmer salgsreoler osv.

Brug de rigtige hjælpemidler

Brug sækkevognen, palleløfteren og møbelhunden til at flytte tunge varer, så I passer I på jeres krop og knæ. Se hvordan I kan bruge knæpuden og elefantfoden, når I arbejder i lav højde, og hvordan I flytter rulleborde.

Sådan skåner I fødderne

Brug det rigtige fodtøj og aflastningsmåtter foran kasserne. Det er også godt for knæene, hofterne og ryggen. Se også, hvordan I kan aflaste fødderne med små øvelser, som kan udføres i løbet af arbejdsdagen.

Psykisk arbejdsmiljø og ergonomi

Det psykiske arbejdsmiljø kan have betydning for ergonomien. Det er vigtigt, at I planlægger arbejdet, så der tid til at udføre opgaverne på en måde, så I passer på kroppen – også når der er ekstra travlhed. Denne video er endnu i produktion - følger senere.

E-learning: Få styr på de gode råd om ergonomi


I kan teste jeres viden om de gode råd til det ergonomiske arbejdsmiljø med BFA Handels e-learningsforløb. Det tager under en time at gennemføre forløbet.

Kurset består af fire små film om løft, arbejdsstillinger, hjælpemidler og fokus på fødderne. Efter hver film har I mulighed for at teste jeres viden om ergonomi.

Kurset kan afvikles på både computer og mobiltelefon.

God fornøjelse!

Start forløbet her

Senest revideret den 12. december 2024