Håndildslukkere

fx: pulverslukker, skumslukker, vandslukker og CO2-slukker.

Krav til eftersyn

  • Håndildslukkeren skal efterses minimum hver 12. måned.
  • Eftersynet er en undersøgelse af slukkeren, uden at man tømmer, åbner eller på anden måde aktivere slukkeren.
  • Eftersynet skal foretages af en sagkyndig person, der i henhold til Beredskabsstyrelsen/DS 2320, har:
    • faglig indsigt i opgaven
    • fornødent kendskab til slukkernes opbygning, funktion, virkemåde, love og regler samt tekniske forskrifter.
  • Eftersynet skal kunne dokumenteres. Dette gøres ved at mærke slukkeren med en tilsynsetikette, som skal indeholde følgende:
    • hvornår? (år og måned)
    • navn og adresse på virksomheden, der har udført den (evt. egen virksomhed)
    • navnet på personen, der har lavet tilsynet.
  • Derudover skal der foretages serviceeftersyn/periodisk undersøgelse minimum hver 5. år (hver 10. år for CO2 slukkere), som er mere omfattende end det årlige eftersyn.
    Dette skal udføres af særligt godkendte virksomheder (hhv. DS 2320 og DS 246 godkendt).

Øvrige krav

  • Hvis der er fejl ved tilsynet, skal slukkeren til serviceeftersyn hos en DS 2320 godkendt virksomhed.

Nyttige tips

  • Brug Datolisten til at notere, hvornår I har haft eftersyn og på hvilke håndildslukkere.
  • Brug Eftersynsskemaet for at huske på relevante eftersynspunkter (tilpas eftersynsskemaet til leverandørbrugsanvisningens anbefalinger).
  • Vælg en ansvarlig, fx en fra arbejdsmiljøorganisationen, der sørger for, at eftersynet bliver gennemført.

Hent skemaer


Senest revideret den 04. juli 2023