Krav til eftersyn
- Der skal foretages regelmæssigt eftersyn og vedligeholdelse af elektrisk værktøj og det skal sikres, at det til stadighed holdes i forsvarlig stand.
- Eftersyn af elektrisk håndværktøj skal foretages af sagkyndig eller anden instrueret person i henhold til leverandørens brugsanvisninger, der er i stand til at bemærke risici og undgå farer, som elektricitet kan medføre. Den sagkyndige skal være i stand til at se, om der er fejl eller mangler på værktøjet, der kan medføre farer.
- Inden værktøjet anvendes skal det sikres at der ikke er synlige fejl eller mangler ved udstyret.
- Fabrikantens anvisninger skal altid følges
Øvrige krav
- Det håndbårne elektriske værktøj skal vedligeholdes og efterses, så det altid er i forsvarlig stand
Nyttige tips
- Brug Datolisten til at notere, hvornår I har haft eftersyn og på hvilket.
- Brug Eftersynsskemaet for at huske på relevante eftersynspunkter (tilpas eftersynsskemaet til leverandørbrugsanvisningens anbefalinger).
- Vælg en ansvarlig, fx en fra arbejdsmiljøorganisationen, der sørger for, at eftersynet bliver gennemført.