Fakta om unges arbejde – maskiner og tekniske hjælpemidler

Hvis den unge er under 15 år, eller ikke har afsluttet 9. klasse, må den unge ikke arbejde ved maskiner. Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor tempoet bestemmes af en maskine, og er til fare for sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal sørge for, at den unge under 18 år får instruktion i brug af det tekniske hjælpemiddel eller maskinen, som vedkommende må betjene.

Det siger loven

  • Hvis den unge er under 15 år, eller ikke har afsluttet 9. klasse, må den unge ikke arbejde ved maskiner
  • Unge må ikke beskæftiges med arbejde, hvor tempoet bestemmes af en maskine, og er til fare for sikkerhed og sundhed
  • Arbejdsgiveren skal sørge for, at den unge under 18 år får instruktion i brug af det tekniske hjælpemiddel eller maskinen
  • Unge under 18 år må ikke arbejde med følgende maskiner og tekniske hjælpemidler eller arbejde af tilsvarende farlighed:
    • maskiner med hurtiggående, skærende værktøj
    • maskiner med stempellignende bevægelser
    • maskiner med åbne valser og snegle
    • maskiner som fx blande-, male-, knuse- og hakkemaskiner
    • afskærmningsmaskiner, rivemaskiner og centrifuger.
  • Medmindre at disse maskiner er afskærmet, og man ikke kan komme i berøring med de bevægelige og bearbejdende dele, når maskinen er i drift. Samtidig må der ikke være andre farer ved maskinerne.

OBS! Listen er et uddrag af Bilag 1 fra bekendtgørelse om unges arbejde og er ikke udtømmende

Lovgrundlag

Godt at vide

Følgende maskiner og tekniske hjælpemidler forefindes typisk i butikken og kan være maskiner, hvor det skal overvejes, hvorvidt unge under 18 år må betjene disse eller ej:

  • Pap- og plastpresse
  • Åben affaldskomprimator
  • Palleløfter
  • Gaffeltruck og gaffelstabler
  • Rengørings- og fejemaskiner
  • Flaskeautomat
  • Friturekoger
  • Brødskærer
  • pålægsmaskine
  • elektrisk kniv
  • røremaskine o. lign.

Læs mere om emnet

Fra BFA Handel

Fra Arbejdstilsynet

Fra Andre


Senest revideret den 12. februar 2024