Slid på skoens såler

Obs

Slid på skoens sål svarende til hælens inderste side, kan være tegn på, at fodens længdebue er faldet ned og/eller fejlstilling i bagfoden, det man kalder for platfod.

Slid på skoens sål svarende til hælens yderste side, kan være tegn på en fejlstilling af hælen. Vær opmærksom på, at et normalt slid er skråt på sålens yderside, og at det kan være svært at tolke, om der derfor er tale om fejlstilling.

Slid på skoens sål under forfoden kan være tegn på, at fodens tværbue er faldet ned, det man kalder nedsunket forfod.

Det gode råd

Et forkert slid kan skyldes problemer både i hofte, knæ eller fødder.

Hvis du er i tvivl, om du har fejlstilling eller har gener i forbindelse med gang, så kontakt en fodterapeut og få det undersøgt. Fodterapeuten kan også lave et indlæg til dig, som hjælper med at rette en fejlstilling op.

 


Senest revideret den 4. juli 2023