Der er tale om en arbejdsulykke når:
- der er sket en personskade – fysisk eller psykisk, og
- der har været en hændelse eller påvirkning i arbejdet, som er årsag til skaden, og
- hændelsen eller påvirkningen sker pludseligt eller inden for 5 dage
Eksempler på, hvad der kan være en arbejdsulykke. Hvis en ansat f.eks. brækker armen efter et fald pga. en løs ledning på en gangpassage, skærer sig i hånden på et teknisk hjælpemiddel eller får et vrid i ryggen ved løft af en varer.
En voldsepisode i forbindelse med arbejdet kan også være en arbejdsulykke. Det gælder både fysisk og psykisk vold – herunder røverier, trusler og anden krænkende adfærd – både i og uden for arbejdstiden. Trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, kan også være en arbejdsulykke, hvis de kan relateres til arbejdets udførelse.
En arbejdsrelateret skade, der udvikles over længere tid, er ikke en arbejdsulykke – men en erhvervsbetinget lidelse. Sådanne lidelser skal anmeldes af den skadelidtes læge, ikke af arbejdsgiveren.
Når det har været tæt på at gå galt, så undersøg, hvad der var årsag til den farlige situation, og find idéer til forebyggelse. Ingen hændelse er for lille til at blive undersøgt. Alle ulykker og ”nær-ved” ulykker skal undersøges, for at lære af ulykken, så det ikke sker igen.
Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade, er uarbejdsdygtig 1 dag eller mere ud over den dag, hvor skaden skete. En arbejdsulykke skal anmeldes snarest og senest 9 dage efter første fraværsdag.
