Arbejdstilsynets vurderingsskema
|
Rødt område: Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.
Gult område: I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold* (se nedenfor). I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt. Hvis belastningen ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt. Løft i det gule område betyder derfor, at der skal foretages en vurdering af andre forværrende forhold* (se nedenfor) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt.
Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige pga. vægt og rækkeafstand. Der kan dog være andre faktorer som fx hyppigt gentagne løft, dårlige arbejdsstillinger og en stor samlet fysisk belastning, som kan gøre arbejdet sundhedsskadeligt.