faktaark

Fakta om Velfærdsforanstaltninger

Hent PDF

Det siger loven

  • Der skal være et passende antal toiletter. Normalt et toilet for hver 15. ansatte
  • Der skal være et passende antal håndvaske. Normalt en vask pr. 10. personer. Håndvaske skal være forsynet med rindende koldt og varmt vand samt sæbe  
  • Der skal være en spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet. Spisepladsen skal være i et lokale med forsvarlige hygiejniske forhold. Arbejdsbord og andet, hvor der arbejdes ved, må ikke anvises som spiseplads. Hvis der er beskæftiget 3 ansatte samtidig, skal der findes en spiseafdeling, normalt indrettet i et særskilt rum (dog undtagen på virksomheder som er indrettet inden 1. januar 1993)
  • Det skal være muligt for de ansatte at kunne opbevare deres medbragte mad og drikke forsvarligt og at varme mad og drikke. Der skal være adgang til frisk vand 
  • Vær opmærksom på, at alle medarbejdere har adgang til forsvarlig opbevaring af personlige ejendele, fx aflåselig skuffe eller skab 
  • Hvis de ansatte skal klæde om fra eget tøj til arbejdstøj, skal der være et omklædningsrum med aflåseligt garderobeskab til hver ansat. Omklædning skal kunne ske ugenert for hvert køn for sig, ellers skal det være muligt at låse omklædningsrummet
  • Hvis der ikke finder omklædning sted, skal tøjet kunne opbevares i en garderobe, fx stanggarderobe, garderobeskab, knager eller lignende
  • Hvis der, på et arbejdssted, er højst 3 ansatte beskæftiget samtidig, kan arbejdsgiveren henvise de ansatte til faciliteterne i arbejdsgiverens private bolig, hvis den ligger i nærheden af arbejdsstedet

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om faste arbejdssteders indretning: § 44 og 45.
Find den på bfahandel.dk/50068

Godt at vide

  • Velfærdsfaciliteterne må normalt ikke stå til rådighed for andre end dem, der er ansat, eller der på anden måde er beskæftiget på arbejdsstedet
  • Flere virksomheder kan inden for samme bebyggelse have fælles velfærdsfaciliteter for deres ansatte, hvis de har indgået aftale om, hvem der skal vedligeholde og rengøre faciliteterne
  • Hvis velfærdsfaciliteterne er indrettet i overensstemmelse med bygningsreglementet, vil de bygningsmæssige krav ifølge arbejdsmiljølovgivningen normalt være opfyldt. For butikker, der er indrettet i ældre bygninger, kan der gælde lempeligere bygningsmæssige krav

Læs mere om emnet

Fra Arbejdstilsynet

At-vejledning A.1.9 om Faste arbejdssteders indretning
Find den på bfahandel.dk/50069

At-vejledning A.1.13 om Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder
Find den på bfahandel.dk/50070

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev


I want to sign up:

 

Afmeld nyhedsbrev
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter