faktaark

Fakta om Brand og evakuering
færre end 150 personer

Hent PDF

Det siger loven

  • Der skal være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer ved brand og andre ulykker
  • Personalet skal have den nødvendige instruktion i at forebygge og bekæmpe brand samt i at evakuere butikken
  • I butikker, hvor der er plads til færre end 150 personer, er det en god idé – og altså ikke et krav – at personalet har et indgående kendskab til bygningens indretning, herunder flugtveje og nødudgange, og er bekendte med evakuerings- og brandslukningsforholdene samt slukningsmateriel
  • Der er ikke generelt krav om, at butikker holder brand- og evakueringsøvelser. Kommunalbestyrelsen (Redningsberedskabet) kan dog i særlige tilfælde udstede krav om årlig brandøvelse

 

  • Der skal være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan udformning, dimension og placering, at alle kan komme ud i sikkerhed. Antallet og placeringen af flugtveje og nødudgange er beskrevet i en række regelsæt fra Arbejdstilsynet og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Forholdene fastlægges i forbindelse med byggetilladelsen/byggesags-behandlingen og afhænger af en konkret vurdering
  • Der er en række forhold, som alle i butikken skal være opmærksomme på i relation til flugtveje, branddøre og brandslukningsmateriel. Disse fremgår af BFA Handels tjekliste, som er udarbejdet på baggrund af de driftsmæssige forskrifter og Arbejdstilsynets vejledning om flugtveje og sikkerhedsbelysning. Du finder tjeklisten på bfahandel.dk/50186
  • Der er ikke specifikke krav til, at personalet skal på førstehjælpskursus. Arbejdsgiveren skal dog træffe ”de nødvendige foranstaltninger” vedrørende førstehjælp. Det er op til arbejdsmiljøorganisationen at vurdere, hvad der er nødvendigt 

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om faste arbejdssteders indretning: Find den på bfahandel.dk/50101

Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker: Find den på bfahandel.dk/50103

Godt at vide

  • Det anbefales, men det er ikke et krav, at I har retningslinjer for, hvordan I håndterer faretruende situationer, fx bombetrusler, og at personalet er instrueret heri.

  • Afprøv varslingssystemet og brandslukningsmateriellet med jævne mellemrum

  • Hæng brand- og evakueringsinstruksen op på alarmeringssteder og på steder, hvor personalet jævnligt færdes, fx i personalerum, på gange og i omklædningsrum

  • Hæng oversigten over nødudgange og flugtveje synligt et eller flere steder i butikken

  • Hæng ordensreglerne op på steder, hvor alle færdes, fx i personalerum, på gange og i omklædningsrum

  • Hæng iøjefaldende skilte op med korte budskaber, fx ”Hold gangen fri”, ”Der må ikke stå varer udenfor de gule streger”, ”Alt oplag forbudt”. Det kan være med til at minde jer om vigtigheden af at holde flugtveje og branddøre fri og ryddelige 

  • Hold døre, mellemgange og trapper lukkede. Sæt ikke kiler, kroge, kasser o. lign. i for at holde døre åbne

 

Læs mere om emnet

Fra BFA Handel

Brand og evakuering i detailhandlen
Find den på bfahandel.dk/50099

Fra Arbejdstilsynet

Flugtveje og sikkerhedsbelysning
Find den på bfahandel.dk/50100

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev


I want to sign up:

 

Afmeld nyhedsbrev
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter