faktaark

Fakta om Belysning

Hent PDF

Det siger loven

  • Om Arbejdsrummet:

    • Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads således, at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder hensigtsmæssige arbejdsstillinger

    • Belysningen i butikken skal være af en sådan beskaffenhed, at arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt

    • Den kunstige belysning skal med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet være afpasset efter arbejdets art og arbejdsrummets farver

    • Belysningen må ikke give anledning til sundhedsskadelig påvirkning

    • Belysningen skal være indrettet således, at den ikke giver blænding, generende reflekser eller medfører generende varme

  • Om dagslys og udsyn:

    • Arbejdsrummet skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Generelt bety der det, at  vinduesarealet ved sidelys er mindst 10 pct. af gulvarealet eller ved ovenlys mindst 7 pct.

    • Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lign.
    • Hvis arbejdets art ikke tillader dagslys, fordi det er til ulempe for virksomhedens drift, eller der er tale om rum, hvor man kortvarigt opholder sig, kan reglen helt eller delvist fraviges
    • Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald
  • Om nødbelysning:

    • Hvis det kan være forbundet med en særlig fare, hvis belysningen svigter, skal der være indrettet en forsvarlig nødbelysning, der sikrer den nødvendige orientering

Godt at vide

  • Uhensigtsmæssig belysning kan give øjengener, hovedpine samt spændinger i skuldre og nakke. Dårlig belysning kan endvidere resultere i, at man overser forhindringer m.m. med fald eller anden ulykke som resultat

  • En velfungerende arbejdsbelysning er ofte en kombination af:

    • almen belysning – en jævn oplysning af rummet, orienteringslys og grundbelysning

    • særbelysning til opgaver, der kræver ekstra styrke, placering og farveegenskaber

  • I Dansk Standard 700 finder du retningslinjer for kunstig belysning i arbejdslokaler, hvor du kan finde lux værdier for de fleste typer arbejdsopgaver

  • Belysningen afgiver varme og bruger energi. Sluk derfor for unødvendig belysning, og overvej, om dele af belysningen kan slukkes, mens der arbejdes med vareopstillinger tæt på lyskilderne

  • Anbring lyskilder og inventar hensigtsmæssigt i forhold til hinanden, så blænding og generende reflekser undgås. Lyset skal helst falde ind fra siden eller skråt bagfra

  • Sørg for, at belysningen ikke giver anledning til generende flimmer eller ringere lys ved jævnligt at vedligeholde og rengøre lyskilderne

  • Skærm af for kraftigt solindfald, hvis det er muligt

Læs mere om emnet

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev


I want to sign up:

 

Afmeld nyhedsbrev
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter