Røveri 

Der er tale om et røveri, når en person anvender vold eller truer med vold for at få udleveret penge eller andre værdier fra butikken. Røveri er en voldsom oplevelse for dem, der udsættes herfor. Derfor er det vigtigt at forebygge, at røverier sker.

 

Opstår der alligevel røveri, skal alle i butikken vide, hvordan man tackler en sådan situation, så man ikke udsætter sig selv eller sine kolleger for fare. Og alle skal vide, hvordan man kan hjælpe hinanden bagefter.

 

Sikker adfærd er den vigtigste forudsætning for at forebygge røveri og nedsætte risikoen for, at butikkens personale udsættes for fare og eventuelle skader, hvis der alligevel opstår røveri. Fysiske og tekniske tiltag kan også bidrage hertil ud over at være til hjælp for politiets efterforskning.

 

Under dette tema finder du viden om, hvordan I kan forebygge og tackle røverier i butikken samt en række værktøjer til brug for jeres procedurer. Derudover er der film og læringsværktøjer, som kan anvendes i oplæringen og instruktionen af butikspersonale evt. sammen med en pjece til medarbejdere, som I selv kan færdiggøre og printe ud.

 

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.