tjekliste

Tjekliste - Flugtveje, branddøre og brandslukningsmateriel

Hent PDF

Sørg for:

  • At inventar, salgsdisplays mv. placeres så de er i overensstemmelse med en eventuelt inventarplan fra Kommunalbestyrelsen/Det kommunale redningsberedskab

  • At gangarealer, trapper og gårdarealer, som fungerer som flugtveje, er frie og ryddelige i hele deres bredde. 

  • At flugtveje er godt belyst. Vær opmærksom på, at der også kan være krav til flugtvejsbelysning (se byggetilladelsen). 

  • At gangarealer til alle flugtveje fra salgslokaler er frie i mindst 1,3 meter af bredden (for salgslokaler indrettet før 1. februar 1977 er kravet for bredden 1,2 meter). 

  • At oversigterne over nødudgange og flugtveje hænger synligt et eller flere steder i butikken og ikke er dækket til, og at den er gennemgået med personalet. 

  • At det er nemt at finde flugtveje og nødudgange. Hvis ikke, skal der hænge synlige sikkerhedsskilte, som tydeligt viser det. 

  • At overflader på vægge langs flugtveje ikke er forringet i brandmæssig henseende, for eksempel ved at der er hængt træfiberplader, stof eller andet brandbart materiale op. 

  • At flugtvejsdøre ikke er dækket med skærmvægge o.lign. eller blokeret af inventar, tekniske hjælpemidler, varer eller affald. 

  • At der udvendigt ved flugtvejsdørene er fri passage og ingen parkerede motorkøretøjer, knallerter, cykler, beplantning eller andet, som kan hindre evakuering. 

  • At døre, porte, adgangsveje og redningsarealer, som redningsberedskabet skal bruge, er frie til passage. 

  • At døre mellem gange og trapper ikke er fastholdt i åben stilling, for eksempel med en kile, kroge, kasser og lignende. 

  • At selvlukkende branddøre kun står åbne, hvis de har lovligt installeret automatisk branddørlukningsanlæg. Selvlukkemekanisme på døre må ikke sættes ud af funktion.

  • At flugtveje kan passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj og kan åbnes ved betjening af enkle åbningsbeslag anbragt i bekvem højde over gulvet. Skydedøre i flugtveje skal kunne åbne automatisk. 

  • At flugtvejsbelysningen og skilte altid virker og er synlige, så de giver mulighed for tilstrækkelig orientering til hurtig flugt. 

  • At brandslukningsmateriellet er synligt og let tilgængeligt. Sæt derfor ikke inventar, midlertidige salgsdisplays, transportudstyr eller andet foran det.

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter