Flugtveje, branddøre og brandslukningsmateriel

Der er en række forhold, som alle i butikken skal være opmærksomme på i relation til flugtveje, branddøre og brandsluknings-materiel. Formålet er at forebygge, at der opstår brand og samtidig sikre, hvis uheldet er ude, at branden ikke breder sig, at butikken hurtigt kan blive tømt for kunder og ansatte, og at brandvæsnet kan komme ind og slukke branden.

Forholdene er indarbejdet i tjeklisten om flugtveje, branddøre og brandsluknings-materiel.

I butikker med plads til flere end 150 personer skal de ansatte instrueres i de forhold, som fremgår af tjeklisten, ved ansættelsens start og derefter mindst én gang om året. Alle butikker kan med fordel lade forholdene i tjeklisten indgå som en del af den generelle instruktion af nyansatte eller gennemgå den på et personalemøde.

Arbejdsgiveren eller den daglige ansvarlige har ansvaret for, at personalet får denne instruktion. Det er vigtigt, at instruktionen kommer til udtryk i de daglige rutiner og ikke blot når den gennemføres én gang om året.

Flugtveje og nødudgange kan være gange, trapper og døre, som I normalt bruger, eller det kan være gange og døre, som udelukkende er flugtveje og nødudgange.

Antallet og placeringen af flugtveje og nødudgange er beskrevet i en række regelsæt fra Arbejdstilsynet og Erhvervs- og Byggestyrelsen (link til siden ”links”). Forholdene fastlægges ifm. byggetilladelsen/ byggesagsbehandlingen og afhænger af en konkret vurdering. Af butikkens inventarplan* fremgår også antal og placering af flugtveje og nødudgange mv.

*Krav til inventarplan afhænger af butikkens størrelse.

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste