Krav og gode råd til arbejdspladsbrugsanvisning

  • Arbejdspladsbrugsanvisningen skal supplere de 16 punkter fra sikkerhedsdatabladet med oplysninger om butikkens lokale forhold for anvendelse af produktet, fx hvor butikkens førstehjælpsudstyr er anbragt, hvordan produktet skal bruges, og hvilke personlige værnemidler medarbejderne skal bruge.
  • Arbejdspladsbrugsanvisningen skal udarbejdes på baggrund af oplysninger i sikkerhedsdatabladet.

 

Hvad er et sikkerhedsdatablad/leverandørbrugsanvisning?

Kemikalielovgivningen skal sikre, at viden om produkternes farlighed når ud til dem, der bruger produkterne. Producenter og leverandører skal derfor fremsende et sikkerhedsdatablad sammen med produkter, der indeholder farlige stoffer. Et sikkerhedsdatablad indeholder 16 punkter, der bl.a. beskriver den fare, der kan være forbundet med anvendelsen af produktet. Sikkerhedsdatabladet giver også anvisninger til, hvordan man skal beskytte sig ved brug, samt hvordan man skal forholde sig ved uheld eller bortskaffelse. Et sikkerhedsdatablad og en leverandørbrugsanvisning er det samme. Det nye og mest korrekte udtryk er dog sikkerhedsdatablad.

 

  • Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være skrevet, så alle kan forstå den.
  • Arbejdspladsbrugsanvisningen skal dateres og indeholde navn på den person, der har udfærdiget den.
  • Arbejdspladsbrugsanvisningen skal ajourføres, når der sker ændringer i sikkerhedsdatabladet eller i virksomhedens egen brug/erfaringer. Det anbefales at lave faste procedurer for, hvordan og af hvem arbejdspladsbrugsanvisningerne ajourføres.
  • Arbejdspladsbrugsanvisningen bør udarbejdes i et samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdsmiljøorganisationen (butikker med 10 eller flere ansatte) eller med repræsentant for medarbejderne, så disse er orienteret om særlige risici.
  • De ansatte, der er beskæftiget med produktet, skal vejledes i brugen heraf og have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion. Ved nyansættelser anbefales det, at arbejdspladsbrugsanvisningerne gennemgås som en del af introduktionsforløbet for de medarbejdere der skal arbejde med de pågældende produkter.
  • Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal altid være lette at komme til for de ansatte, der arbejder med pågældende produkter. De kan fx hænges på synlige steder eller sættes ind i et ringbind, der opbevares i nærhed af, hvor produkterne anvendes.

 

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.