Luk op for de gode historier om arbejdsmiljøarbejdet

BFA Handel har lanceret websitet www.lukop.nu, hvor du finder 65 historier om, hvordan forskellige detailbutikker og -kæder har grebet deres arbejdsmiljøarbejde an. 
 
Historierne giver på hver deres måde et indblik i og inspiration til, hvordan man inden for detailhandlen kan tænke arbejdsmiljøet ind i den daglige drift af butikken, så det giver mening for alle. Det er derfor muligt at lade sig inspirere og omsætte eksemplerne til jeres egne forhold og egen måde at arbejde på. 
 

Historierne er blevet til på baggrund af besøg og interviews med både arbejdsgivere, butiks-/varehuschefer, arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsmiljøchefer og arbejdsmiljøkoordinatorer, der alle har åbnet deres døre for BFA Handel og fortalt om deres erfaringer med at skabe en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere trives i sammenhæng med en sund forretning.
 

I tillæg til websitet har BFA Handel udgivet to håndbøger ”Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver” samt ”Pligter og ansvar for arbejdsmiljøet – guide til dig, der er arbejdsgiver eller leder”

 

Bliv inspireret på www.lukop.nu

 

Lanceret september 2016

 

 

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.