faktaark

Fakta om Varme, kulde og træk

Hent PDF

Det siger loven

  • Om varme og kulde:

    • Under normale klimaforhold bør temperaturen inden døre være 20-22 grader ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 grader

    • Ved stillesiddende og stillestående arbejde eller ved arbejde med lille fysisk anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 18 grader

    • Ved arbejde med begrænset fysisk anstrengelse bør temperaturen ikke komme under 15 grader. Ved arbejde i lagerområder, varemodtagelse eller støttelager kan temperaturer ned til ca. 10 grader accepteres, såfremt det er kortvarigt arbejde

    • Temperaturen hen over en arbejdsdag skal helst være forholdsvis konstant. Det vil føles ubehageligt med temperaturændringer henover dagen på over 4 grader

    • Ved midlertidigt høje udendørs temperaturer, fx ved hedebølge, må det accepteres, at temperaturen i butikken ikke kan holdes under 25 grader

      • Hvis temperaturen er over 32 grader på arbejdspladsen og luftfugtigheden 40-60 %, skal de ansatte med fysisk arbejde have passende pauser fra arbejdet i de varme lokaler

      • Er der højere luftfugtighed, skal de ansatte tilbydes pauser fra det pågældende  arbejde. Pausen skal kunne ske ved en lavere temperatur end 32 grader.

      • I visse områder, hvor fx veterinære myndigheder kræver lavere temperaturer end ovennævnte, vil en acceptabel temperatur være den højeste temperatur, som myndighederne har tilladt

      • Ved produktion og opbevaring af varer, som kræver særlig lav temperatur, skal de ansatte, som arbejder dér, sikres mod gener som følge af kulden – fx ved at anvende særligt arbejdstøj

  • Om træk og ventilation:

    • For at opnå en behagelig rumtemperatur er det afgørende, at der ikke er store udsving i temperaturen. Retningslinjerne er, at der højst bør være en forskel i temperaturen på 3-4 grader mellem hoved og fod

    • Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for træk eller kuldestråling. Ved en temperatur på 21 grader bør den gennemsnitlige lufthastighed være under 0,15 m/s. Er temperaturen 24 grader eller derover, kan højere lufthastighed accepteres

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om faste arbejdssteders indretning: § 31, § 32  og § 34 Find den på bfahandel.dk/50003

Godt at vide

  • Tilpasning af reguleringsmulighederne, opmærksomhed på varme- og kuldekilder samt passende påklædning kan bidrage til, at temperaturen bliver passende

  • Sørg for at undgå unødig kulde og træk, fx ved at lukke døre og porte efter brug og ikke have åbenstående vinduer i nærheden af arbejdsstedet

  • Sørg for at undgå unødig varmepåvirkning – Sluk fx spots, når I arbejder tæt på lyskilderne

  • Gener fra kuldenedfald og kuldestrålinger kan imødegås ved fx at øge opvarmningen i arbejdsområdet, tilpasning af ventilationssystemet, bedre isolering af døre og vinduer, hvis muligt flytte eller skærme faste arbejdspladser af fra kuldepåvirkningen

  • Gener fra varme kan imødegås fx gennem solafskærmning, mindre varmeafgivende lyskilder samt ved at tilpasse varmesystemet/ventilationen

  • Brug mulighederne for variation af arbejdsopgaver – Variér fx mellem at fylde varer op i kolde omgivelser med opgaver, hvor man ikke udsættes for kuldepåvirkninger

  • Ved ny- og ombygning så indtænk fx placering af døre- og vindues-partier i forhold til faste arbejdsplader, korrekt dimensionering af varme- og ventilationssystem samt tilvalg af lyskilder, der afgiver mindre varme

Læs mere om emnet

Fra BFA Handel

Branchevejledning Indeklima i detailhandlen
Find den på bfahandel.dk/50008

Små lagre – Branchevejledning om arbejdsmiljø på små lagre
Find den på bfahandel.dk/50009

Fra Arbejdstilsynet

Vejledning A.1.2 om Indeklima
Find den på bfahandel.dk/50004

Vejledning A.1.9 om Faste arbejdssteders indretning
Find den på bfahandel.dk/50005

Vejledning A.1.11 om Arbejdsrum på faste arbejdssteders indretning
Find den på bfahandel.dk/50006

Vejledning A.1.12 om Temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteders indretning
Find den på bfahandel.dk/50007

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter