faktaark

Fakta om Brand og evakuering
flere end 150 personer

Hent PDF

Det siger loven

  • Der skal være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer ved brand og andre ulykker

  • Personalet skal have den nødvendige instruktion i at forebygge og bekæmpe brand samt i at evakuere butikken

  • I butikker, hvor der er plads til flere end 150 personer, skal Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for bl.a. butikker overholdes. Det drejer sig om:

    • brand- og evakueringsinstruks, som skal gennemgås med hele personalegruppen mindst en gang årligt samt ved nyansættelser

    • ordensregler om forebyggelse af brand, som skal gennemgås med hele personalegruppen mindst en gang årligt samt ved nyansættelser

      • flugtveje, branddøre og brandslukningsmateriale, som skal gennemgås med hele personalegruppen mindst en gang årligt samt ved nyansættelser.

      • oversigt over nødudgange og flugtveje, som skal gennemgås med hele personalegruppen mindst en gang årligt samt ved nyansættelser.

  • Butikker, som deler flugtveje med andre butikker, fx i storcentre, er også omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, hvis de tilsammen har plads til flere end 150 personer. Spørg center-administrationen, udlejer eller den driftsansvarlige, hvis du er i tvivl

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 med senere ændringer om faste arbejdssteders indretning: Find den på bfahandel.dk/50101

Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker: Find den på bfahandel.dk/50103

Godt at vide

  • Det anbefales, men det er ikke er krav, at I har retningslinjer for, hvordan I håndterer faretruende situationer, fx bombetrusler, og at personalet er instrueret heri

  • Afprøv varslingssystemet og brandslukningsmateriellet med jævne mellemrum

  • Hæng brand- og evakueringsinstruksen op på alarmeringssteder og på steder, hvor personalet jævnligt færdes, fx i personalerum, på gange og i omklædningsrum

  • Hæng oversigten over nødudgange og flugtveje synligt et eller flere steder i butikken

  • Hæng ordensreglerne op på steder, hvor alle færdes, fx i personalerum, på gange og i omklædningsrum

  • Hæng iøjefaldende skilte op med korte budskaber, fx ”Hold gangen fri”, ”Der må ikke stå varer udenfor de gule streger”, ”Alt oplag forbudt”. Det kan være med til at minde jer om vigtigheden af at holde flugtveje og branddøre fri og ryddelige 

  • Hold døre, mellemgange og trapper lukkede. Sæt ikke kiler, kroge, kasser o. lign. i for at holde døre åbne

 

Læs mere om emnet

Fra BFA Handel

Brand og evakuering i detailhandlen
Find den på bfahandel.dk/50099

Fra Arbejdstilsynet

Flugtveje og sikkerhedsbelysning
Find den på bfahandel.dk/50100

Søger, vent venligst...
Ingen resultater...
Send denne side til en ven eller kollega.
Du har 0 dokumenter
på din download-liste
Vis liste
Hent dokumenter